Jeg bor i et område med meget dejlig natur. Det er der, heldigvis da, også mange andre, som har opdaget, og en dejlig forårsdag som i dag, møder man mange hundeluftere o.lign.
Det er dog ikke alle, som helt deler mine entomologiske tilbøjeligheder, hvilket kan føre til folk kigger lidt underligt på en, ja man fornemmer nogle gange de opfatter en som værende en smule excentrisk.
Insektnettet vækker en del opmærksomhed. Nogle er straks fjendtlige, og tillægger mig givetvis alverdens lyster ud i sommerfugledrabets kunst. Men dem der tager sig mod til at spørge ændrer ret hurtigt attitude, når jeg forsikrer at nettet skam alene er tiltænkt fluer og tæger. Dem er det åbenbart ikke synd for.
Men turen i dag indebar altså en lille tur op på en stejl skrænt, hvor jeg sidste år lavede et vanvittigt hattrick, med hele 3 Melangyna-arter på 15 minutter. Der blev kigget lidt skævt til mig nede fra stien af, hvor hundelufterne passerede forbi. Imens stod jeg og stirrede intenst på – ja på skrænten. Det hjalp heller ikke på skepsis, da jeg pludselig dansede mystisk rundt på den stejle skrænt, men det havde altså den simple forklaring, at jeg ubemærket havde stillet min højre fod i en myretue, og mit ben (både indvendigt og udvendigt på buksebenet) var levende af en ordentlig omgang store sorte myrer. 
Der var ingen Melangynaer til mig i dag, men humlefluerne sværmede (de har helt vildt mange B. discolor i England pt., men jeg fandt kun de vanlige majorer), det samme gjorde flere snyltefluer, og imens drønede frøtægerne rundt i de visne blade, og årets første grønne sandspringer lavede sine vældige “hop” på stien foran mig.
Jeg fastholder det standpunkt, at det er folk som ikke interesserer sig for insekter, der er de mærkelige.
