Har lige set 4 stjerneskud, de 3 af dem på baggrund af den lysende mælkevej, en relativ skyfri himmel og lun aften lokkede mig ud i mørket.
Jeg har elever, som ikke har set mælkevejen… eller et stjerneskud.
Jeg kan ikke undgå at blive fascineret af lyset fra stjernerne. En lyspartikel, en foton, udsendt fra stjernen måske helt tilbage da dinosaurerne regerede, som har bevæget sig igennem galaksen, for efter millioner af år at ende sin rejse i min nethinde. Hvad er sandsynligheden for den skulle ende der? Jeg ved godt, at der findes mennesker som ikke fascineres af dette, eller af meget andet i vores fantastiske univers. Jeg forstår dem ikke, og de forstår givetvis ikke mig.
Men mange elever mangler ikke fascination, de mangler mørke. Jeg bor i et ret mennesketomt område om aftenen. Alligevel er alt badet i lys, tomme lagerbygninger og parkeringspladser, alt sammen oplyst fra enorme projektører, så man kaster 7-8 skygger i alle retninger. Døgnet rundt. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke slukker lyset? Men mine elever vokser også op i en verden badet i lys. Min barndom på Falster var mørk. Men stjernehimlen var klar. Nu skal jeg også gå et godt stykke, før jeg for alvor kan se det svage lysende mælkehvide bånd på nattehimlen.
Synes faktisk det er synd, at så mange børn vokser op uden udsyn til stjernehimlen. At se på stjerner sætter vores liv i universet i et godt perspektiv. Vi kan naturligvis ikke slukke al lyset i storbyerne, men kunne vi ikke slukke lidt mere af det overflødige lys udenfor byerne? Give lidt mere plads til mørket og mælkevejen.
