Blog Image

https://bagvand.keisneerbek.dk/

Grøn sandspringer

Insekter Posted on Fri, April 05, 2019 18:05:10

Var en tur ude i den dejlige forårssol. På engen myldrede det med Grøn sandspringer, en herlig bille, ikke mindst fordi det er en af de få, som jeg rent faktisk kender navnet på.
De er ikke særlig fotogene, plejer at flyve væk, mens man akkurat er udenfor rækkevidde.

Jeg registrerede en snylteflue, Gonia picea, som lige rundede en tur i insektnettet, inden den blev løsladt. Men i nettet opdagede jeg sørme, at der sad en Grøn sandspringer. Den må være fløjet ind i nettet, uden jeg har opdaget det, mens jeg bare har travet rundt. Den kan højst have siddet der et kvarters tid, men det var altså nok til, at den var blevet helt rolig, og jeg kunne fint få et par gode billeder, inden den drønede afsted igen.

Pragtfulde kæber de har.



Fluekiggeri

Insekter Posted on Sat, March 30, 2019 16:55:26

Jeg bor i et område med meget dejlig natur. Det er der, heldigvis da, også mange andre, som har opdaget, og en dejlig forårsdag som i dag, møder man mange hundeluftere o.lign.
Det er dog ikke alle, som helt deler mine entomologiske tilbøjeligheder, hvilket kan føre til folk kigger lidt underligt på en, ja man fornemmer nogle gange de opfatter en som værende en smule excentrisk.

Insektnettet vækker en del opmærksomhed. Nogle er straks fjendtlige, og tillægger mig givetvis alverdens lyster ud i sommerfugledrabets kunst. Men dem der tager sig mod til at spørge ændrer ret hurtigt attitude, når jeg forsikrer at nettet skam alene er tiltænkt fluer og tæger. Dem er det åbenbart ikke synd for.

Men turen i dag indebar altså en lille tur op på en stejl skrænt, hvor jeg sidste år lavede et vanvittigt hattrick, med hele 3 Melangyna-arter på 15 minutter. Der blev kigget lidt skævt til mig nede fra stien af, hvor hundelufterne passerede forbi. Imens stod jeg og stirrede intenst på – ja på skrænten. Det hjalp heller ikke på skepsis, da jeg pludselig dansede mystisk rundt på den stejle skrænt, men det havde altså den simple forklaring, at jeg ubemærket havde stillet min højre fod i en myretue, og mit ben (både indvendigt og udvendigt på buksebenet) var levende af en ordentlig omgang store sorte myrer.

Der var ingen Melangynaer til mig i dag, men humlefluerne sværmede (de har helt vildt mange B. discolor i England pt., men jeg fandt kun de vanlige majorer), det samme gjorde flere snyltefluer, og imens drønede frøtægerne rundt i de visne blade, og årets første grønne sandspringer lavede sine vældige “hop” på stien foran mig.

Jeg fastholder det standpunkt, at det er folk som ikke interesserer sig for insekter, der er de mærkelige.



Bee Quest af Dave Goulson

Bøger Posted on Mon, December 24, 2018 09:14:35

Den tredje populærbog fra en af verdens førende biforskere.

Prolog
Forfatterens barndomsminder med leg i naturen uden voksenopsyn, kemiske eksperimenter, vovede forsøg med elektricitet og en glæde ved naturens skabninger. I dag kommer børn en brøkdel ud i naturen kontra tidligere, så hvordan kan vi skabe glæde og begejstring om natur, når de kommende generationer næsten ingen erfaring med den har? Måske den største trussel for fremtiden?

Kap 1 Salisbury Plain and the Shrill Carder
Det store militærområde, der sjovt nok er fantastisk natur fordi det netop var militæret som overtog, inden den infattende landbrugsindustrialiserin tog fat i resten af landet. Her eftersøger han den meget truede bi, Bombys sylvarum, der på dansk kaldes Skovhumle, men også ferejer og sjældne fugle trives i området.

Kap 2 Benbecula and the Great Yellow Bumblebee
På de ydre Hebrider finder han en stor population af den ellers meget sjældne Bombus distinguendus, Kløverhumle. Her har den formået at skabe en god bestand, sammen med en række andre sjældne dyr og planter, men fremtiden tegner usikker, da den er i stor risiko for indavl.

Kap 3 Gorce Mountains and the Yellow Armpit Bee
I Polen finder de gammelt klassisk landbrugsland, der giver fantastiske livsbetingelser for en række insekter. Desværre en sjældenhed med EUs landbrugspolitik, der favoriserer storskala monokulturer. Mange varianter de slet ikke har set før, som viser sig at være Klokkehumle, Bombus soroeensis.

Kap 4 Patagonia and the Giant Golden Bumblebee
I Sydamerika møder der biforskerne et yderst nedslående syn – endeløse vidder af plantageland. De kører 2.500 km(!!) gennem ren monokultur – tidligere regnskov nu soja og oliepalmemarker. Lidt omkring at udsætning af europæiske bier medførte kollaps af den oprindelige humlebi grundet sygdom. Trist kapitel.

Kap 5 California and Franklin’s Bumblebee
Californien er også landbrugsland, men her er den største udfordring kunstvanding, der for at få bl.a. mandler til at gro, trækker vanvittige 25 km3 vand op af undergrunden om året. Men økosystemet er generelt presset til grænsen, og den sjældne bi de eftersøgte er ikke set i 6 år og med stor sandsynlighed uddød.

Kap 6 Ecuador and the Battling Bumblebees
Landet med verdens højeste biodiversitet, rundt regnet 10 pct af verdens arter. 6 landejere er gået sammen og har i stedet for at opdyrke jorden skabt en naturpark, der tiltrækker både turister og forskere. Der er stadig krybskytteri, og de omkringliggende skovarealer bliver stille og roligt fældet, men området viser det kan lade sig gøre, hvis der er økonomisk og politisk vilje til det – det er tilmed ret billigt, men det kræver man vil investere i natur.

Kap 7 Brownfield Rainforests of the Thames Estuary
Dave opdager et unikt habitat i gammelt nedlagt industriområde midt i London. Sjældne arter trives blandt murbrokker og betonstøv. Paradoksalt nok øges biodiversiteten, når landbrugsjord bebygges – haver har flere arter end gødede marker. Men de næringsfattige industrigrunde er endnu bedre, da de slet ikke dyrkes, men det er en kamp at friholde dem fra nyt byggeri – vores samfund prioriterer varehuse og parkeringspladser højere end stærkt truede arter.

Kap 8 Knepp Castle and the Forgotten Bees
En godsejer vælger at lade naturen passe sig selv på sine arealer. Et engelsk forsøg på rewilding, med store dyr der holder plantevæksten nede, mens egetræerne får lov at stå og forfalde af sig selv. Resultatet bliver et fantastisk spændende naturområde med mange sjældne arter.



Glæden ved at studere fluer

Refleksioner Posted on Thu, December 20, 2018 07:08:46

Der findes folk, som ikke helt forstår det herlige i en dipterist-hobby. Det prøver jeg at forklare her:

Svirrefluer:

– Er pletterne sammenstødende eller helt adskilte?

– De er sammenstødende! Eller i hvert fald nogle af dem…

– Godt, men det varierer ofte, så det kan ikke bruges til så meget. Er der bestøvning eller er den blank i kanten?

– Øøøøh, det er vist sådan lidt en mellemting….

– Hvad med antennefarven? Er de mørkegule, orange eller lyst rødbrune?

– Aj, nu stopper du…

Dansefluer:

– Er indhakket i vingen mere eller mindre end 90 grader?

– Den er vist præcis 90 grader, men for djævlen hvor er den flue lille.

– Hvad med de små hår på brystet, vender de nedad?

– Øøøøh, jeg kan jo dårligt få øje på dem, går den her åndssvage stereolup kun til 40x forstørrelse?

– Hvad med analåren?

– Aj, nu stopper du…

Styltefluer:

– Har du allerede bestemt den?

– Jeps, det var ret nemt, gik lige gennem nøglen.

– Fandt du den posteroventrale børste på tibia?

– Øh ja, er det ikke den der?

– Nej, det er en anteroventral børste. Og hvad med den børste på fodleddet der?

– Hmmm, den var der altså ikke lige før. Er min artsbestemmelse så ikke korrekt?

– Nej, du er i en forkert slægt.

– Aj, nu stopper du…

Snyltefluer:

– Har den en pre-alar børste?

– Hvad snakker du om, den har jo en mia. børster og hår over det hele. Er det ikke bare den der?

– Nej, det er en pre-sutural børste.

– Rend mig!



Heisenberg, “Del og helhed”

Bøger Posted on Sun, December 09, 2018 20:54:08

Jeg er noget spændt på denne bog. På den ene side er Heisenberg jo berygtet grundet hans arbejde for nazisterne under 2. verdenskrig. En slags brist i personligheden som Bohr mente, efter Heisenberg havde opsøgt ham i det besatte København. Men Heisenberg selv har jo efterfølgende forsøgt at hvidvaske sin rolle, og hvad der egentlig er op og ned i den sag finder vi måske aldrig helt ud af?
At Heisenberg er en af de helt store indenfor fysikken kan der ikke herske tvivl om, uanset hvilke modbydeligheder han har arbejdet for.

Efternote: En på mange måder interessant bog, der – hvis man tager den for gode varer – giver et billede af et tænksomt og filosofisk menneske, der bestemt ikke abonnerer på nazistiske idealer. Hvor meget sandhed og fiktion er blandet skal dog være usagt.

Kap. 1, Første møde med atomlæren 1919-1920
Heisenberg som ung mand i det sydlige Tyskland. En politisk urolig tid i efterspillet på 1. verdenskrig og med den tyske revolution der bølger frem og tilbage.
Heisenberg diskuterer filosofiske spørgsmål om fysik, hvordan vi forstår atomerne som vi ikke kan se, om verden kun er hvad vi sanser, Platons forestilling om naturen som efterlader den unge Heisenberg med en irritation.
Det er meget avancerede begreber indenfor både filosofi og politik de unge mennesker diskuterer, og mon ikke der er et element af skønmaleri over Heisenbergs erindring her?!

Kap. 2, Beslutningen om at vælge det fysiske studium 1920
Heisenberg ville oprindeligt læse matematik, men er blevet interesseret i relativitetsteorien, hvilket bestemt ikke begejstrer matematikprofessoren. Valget falder altså på fysik, hvor han på førstedagen møder mønstereleven Pauli, der bliver hans gode ven.
Ellers en del snak om fysik og kunst, lidt højtravende, men det kendetegner åbenbart Heisenberg, eller i hvert fald hans erindring om samtaler.

Kap. 3 Begrebet “forstå” i den moderne fysik 1920-1922
Heisenberg diskuterer atomteori med Pauli, og om hvor langt den menneskelige forståelse egentlig går.
Det vigtigste er dog første møde med Niels Bohr, hvor den unge Heisenberg tør modsige Bohr under en forelæsning, men hvor det viser sig Bohr principielt er enig med ham. De diskuterer sammen, bl.a. om forståelsen af atommodeller.

Kap. 4 Belæring om politik og historie, 1922-1924
Heisenberg beskriver først en oplevelse, hvor en unavngiven, men tilsyneladende anerkendt fysiker, deler løbesedler ud mod Einsteins relativitetsteori med baggrund i Einsteins jødiske ophav. Det bryder Heisenberg sig ikke om.
Kommer derefter til København, hvor han bliver en blandt mange på NBI. Han og Bohr tager en flerdages vandretur rundt i Nordsjælland, og diskuterer mange aspekter, fx krigens betydning, om forskellene på dansk, tysk, engelsk kultur og “folkesjæl”.

Kap. 5 Kvantemekanikken og en samtale med Einstein, 1925-1929
Heisenberg diskuterer atomfysik med den kære Albert. De taler elektronbaner og muligheden for at bestemme dem præcist. Allerede nu aner vi tankerne, der fører til ubestemthedsprincippet, men det er bestemt ikke noget Einstein bryder sig om.

Kap. 6 På vej mod det nye land, 1926-1927
Schrödinger formulerer sin materie-bølgeteori, der bruges til at bortforklare Bohrs kvantespring. Dette medfører voldsomme diskussioner mellem de to fysikere. Heisenberg udvikler sin ubestemthedsteori, der giver et klart argument for kvantemekanikken, selv når elektronernes baner tydeligt anskues i et tågekammer.
Det hele afgøres på Solvay-konferencen, hvor Einstein og Bohr har deres berømte battle. Einstein vil ikke lade gud rafle, og fremkommer med det ene komplicerede eksempel efter det andet. Bohr vil ikke diktere hvordan gud skal styre verden, og formår at afvise alle indvendinger mod teorien.

Kap. 7 Første samtaler om forholdet mellem naturvidenskab og religion, 1927
På Solvay-konferencen diskuterer de også religion. Er det to helt afskilte domæner, eller bevæger den nye fysik sig væk fra et rent objektivt perspektiv, hvor observatøren pludselig har en central rolle i forhold til det observerede, og tilmed kan benytte imaginære tal, der måske ikke rigtigt eksisterer. Dirac viser sig at have et rent marxistisk syn på religion.

Kap. 8 Atomfysik og pragmatisk tænkemåde, 1929
Heisenberg tager til USA, hvor han vandrer og fisker med Barton. Amerikanerne er angiveligt mere villige til at inkorporere nye tænkemåder, hvor man i Europa i langt højere grad kæmper for at bevare de etablerede verdensbilleder. Er amerikanerne mindre fordomsfulde eller har de bare ikke forstået den fulde rækkevidde af de nye ideer?!

Kap. 9 Samtaler om forholdet mellem biologi, fysik og kemi (1930-32)
Lidt om komplementære anskuelser. Teen kan godt have en temperatur der måles, samtidig med at hastigheden af de enkelte atomer kan være forskellig. At temperatur er en gennemsnitlig middelværdi af det samlede system, gør ikke målingen ringere. Og den levende celle kan beskrives uden redegørelse for de enkelte atomers position, der vist målt højst sandsynligt ville medføre cellens død.

Kap. 10 Kvantemekanik og Kant’sk filosofi (1930-32)
En filosof, Grete Hermann, diskuterer erkendelse og kausallove i forhold til kvantemekanikken. Ubestemthedsprincippet er svært, men der opnåes en rimelig enighed.

Kap. 11 Diskussioner om sproget (1933)
Bohr kommer til Tyskland og de står på ski. Der bygges vindmålere, spilles poker men de taler om sprogets betydning.

Kap. 12 Revolution og universitetsliv (1933)
Heisenberg og Planck diskuterer om hvorvidt man skal rejse væk fra Tyskland for at undslippe nationalsocialismen, eller om det i det store hele er bedst at blive. De ender begge med det sidste. Forinden har Heisenberg haft stor diskussion med ung nazist, der håber Hitler kan bringe ordnede forhold.

Kap. 13 Diskussioner om atomteknikkens muligheder og om elementarpartiklerne (1935-37)
Heisenberg tager til København, hvor også Rutherford er på besøg hos Bohr. De snakker om den teoretiske mulighed for kernespaltninger.

Kap. 14 Den enkeltes handlen i den politiske katastrofe (1937-41)
Det politiske miljø tilspidses, og samtidig lykkes det Otto Hahn (sandheden er vel i virkeligheden, at det var Lise Meitner, men som kvinde stod hun jo i baggrunden) at spalte uranatomet i praksis. Det åbnede igen op for muligheden for atomkraft til våbenbrug. De anser det dog for teknisk umuligt at anskaffe de store mængder uran.

Kap. 15 Vejen til den nye begyndelse (1941-45)
Heisenberg tror stadig ikke på at det teknisk er muligt at fremstille atombomben indenfor krigens levetid, og på den baggrund tager han den berømte samtale med Bohr. Hans version er, at Bohr bliver så forfærdet over snak om atombomben, at han ikke opfatter det væsentlige i budskabet, nemlig at Heisenberg ikke tror på projektet i praksis, samt det faktum at de ikke kan snakke frit grundet konstant overvågning. Et uhyre spændende indlæg i en afgørende historisk begivenhed – om Heisenbergs udlægning er korrekt, om hele hans afstandstagen til nationalsocialismen er et bedrag, eller om der er tale om et ubevidst skønmaleri hvor man har fortrængt den grimme virkelighed, ja det skal jeg ikke kunne sige.

Kap. 16 Om forskerens ansvar (1945-50)
I fangenskab hører fysikerne om Hiroshima. I 1946 kommer de tilbage til Tyskland og starter på at opbygge et nyt videnskabeligt universitet. Forbindelsen til Bohr genoptages, omend deres erindringer om dele af fortiden er forskellige.

Kap 17 Positivisme, metafysik og religion (1952)
En del snak om positivisme og fysik. Kan man som fysiker spekulere i fænomener som ikke umiddelbart er målbare?! Hvornår bliver videnskab til religion? Blandt fysikerne er der megen skepsis mod de positivistiske filosoffer, der lidt for bekvemt plukker dele af kvanteteorien.

Opgør i politik og videnskab (1956-57)
Heisenberg og Pauli arbejder med vanskelige matematiske spørgsmål indenfor kvantefelt-teori, men Heisenberg er træt og må rekreere ved Liseleje.
Begge fysikere indtager en streng anti-nuklearvåben holdning overfor den nye forbundsrepublik, hvilket ikke umiddelbart falder i god jord hos Adenauer.

Kap. 19 Den homogene feltteori
Neutrinoerne indeholder nogle spændende egenskaber i forhold til symmetri, der på ny måde bidrager til forståelse af kvantefeltteorien. Pauli bliver pludselig meget humørsvingende, hvilket viser sig at have kobling til sygdom – han dør pludseligt.

Kap. 20 Elementarpartikler og platonisk filosofi
Igen en debat omkring størrelser. Kan egenskaber på elementarpartikelniveau genfindes i kosmisk skala? Og kan vi se kvanteeffekter i biologiske processer som fx varians i tilfældige mutationer? Eller forståes disse processer kun i overordnede Newtonske principper? Fremtidige generationer må afklare disse spørgsmål.



Solceller

Undervisning Posted on Sat, December 01, 2018 19:48:06

Hørt til dagens naturfagseksamen: “Når solcellen producerer mest, så har den et watt-peak”. Det udsagn løftede bestemt humøret hos lærer og mig som censor.



Musik

Undervisning Posted on Sat, December 01, 2018 19:43:37

Det tog kun en vikartime i musik at slukke fremtidshåbet hos en 5. klasse i dag. Emnet var egentlig, hvad lydbølger er…

Demonstrerede høje/lave toner med fjeder, bølgelængder, svingningstid osv. Det var en fest. Så kom jeg til at sammenligne med bølger i vand. På en eller anden måde endte vi så ovre i tsunamier, der jo opfører sig lidt anderledes. Dette medførte så spørgsmål om hvad der kan slå os ihjel.

Summa summarum forsøgte jeg at berolige de unge mennesker med, at det normale jo var at være uddød (hvilket gælder for hovedparten af jordens liv geologisk set), så det at være levende var lidt usædvanligt. I øvrigt at der havde været adskillige masseuddøender gennem tiden, at CO2 har spillet en væsentlig rolle i flere af dem, at menneskets civilisation er opstået i en relativ rolig periode klimamæssigt set, at mennesket grundlæggende er en destruktiv art, at vi statistisk set har større chance for at være ved slutningen af vores historie fremfor ved begyndelsen (men spekulativ statistik er voldsomt upålideligt, heldigvis), og at vi med stor sandsynlighed næsten ingen geologiske spor vil have efterladt, hvis man om 100 mio år gravede i jorden.

En pige rakte fingeren op, og spurgte bekymret om det gjorde ondt at uddø, hvorefter jeg tænkte at nu måtte frikvarteret egentlig godt begynde.

Jeg har ikke linjefag i musik, skal det lige siges…



Nattehimlen

Refleksioner Posted on Sat, December 01, 2018 19:39:45

Har lige set 4 stjerneskud, de 3 af dem på baggrund af den lysende mælkevej, en relativ skyfri himmel og lun aften lokkede mig ud i mørket.

Jeg har elever, som ikke har set mælkevejen… eller et stjerneskud.
Jeg kan ikke undgå at blive fascineret af lyset fra stjernerne. En lyspartikel, en foton, udsendt fra stjernen måske helt tilbage da dinosaurerne regerede, som har bevæget sig igennem galaksen, for efter millioner af år at ende sin rejse i min nethinde. Hvad er sandsynligheden for den skulle ende der? Jeg ved godt, at der findes mennesker som ikke fascineres af dette, eller af meget andet i vores fantastiske univers. Jeg forstår dem ikke, og de forstår givetvis ikke mig.
Men mange elever mangler ikke fascination, de mangler mørke. Jeg bor i et ret mennesketomt område om aftenen. Alligevel er alt badet i lys, tomme lagerbygninger og parkeringspladser, alt sammen oplyst fra enorme projektører, så man kaster 7-8 skygger i alle retninger. Døgnet rundt. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke slukker lyset? Men mine elever vokser også op i en verden badet i lys. Min barndom på Falster var mørk. Men stjernehimlen var klar. Nu skal jeg også gå et godt stykke, før jeg for alvor kan se det svage lysende mælkehvide bånd på nattehimlen.
Synes faktisk det er synd, at så mange børn vokser op uden udsyn til stjernehimlen. At se på stjerner sætter vores liv i universet i et godt perspektiv. Vi kan naturligvis ikke slukke al lyset i storbyerne, men kunne vi ikke slukke lidt mere af det overflødige lys udenfor byerne? Give lidt mere plads til mørket og mælkevejen.



« PreviousNext »