Blog Image

https://bagvand.keisneerbek.dk/

Åhus Tonic Lime

Tonic Posted on Tue, February 21, 2023 20:44:23

En utrolig lækker duft af lime. Smagen er egentlig også god, man er ikke i tvivl om limesmagen, men måske kunne man godt have ønsket lidt mere tonicsmag, og så er der lidt for meget kulsyre til min smag. Muligvis det høje sukkerniveau, der dæmper tonicsmagen for meget?!



Åhus Tonic Original

Tonic Posted on Mon, February 20, 2023 21:42:26

Mild duft af tonic. Smagen er tilsvarende med en let bitterhed. Ganske let drikkeligt produkt, men for nogen nok lidt for sød. Niveaet af kulsyre vældigt fint.



Åhus Tonic Apelsin

Tonic Posted on Mon, February 20, 2023 17:25:52

Duften er ikke til at tage fejl af, man fornemmer klart appelsin. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg var en anelse skeptisk – appelsin er ikke min umiddelbare favorit som smagstilsætning, men her fungerer det egentlig ok. Den store fordel er, at appelsinen er ganske afdæmpet, og der er masser af god tonic-smag. Balancen er god. Fin carbonering.



Åhus Tonic Gurka

Tonic Posted on Sat, February 18, 2023 12:48:30

En sjov tonic. Duften er man ikke i tvivl om, der er agurk tilstede. Men tonic træder også frem. Det samme gælder smagen. Agurk er tydelig, men tonicsmagen overdøves ikke, det er godt. Men der er tilsat meget sukker, som giver lidt for kraftig sødme.



Åhus Tonic Grape

Tonic Posted on Sat, February 18, 2023 12:44:45

Duften er umiskendelig grape. Og når man smager er man heller ikke i tvivl, det er som at drikke grape/lemon-sodavand. Nu skulle det jo gerne være en tonic, men man skal virkelig koncentrere sig for at fornemme smagen af tonic. Smager fint, men i realiteten en grape-sodavand.