https://bagvand.keisneerbek.dk/

Jeg er noget spændt på denne bog. På den ene side er Heisenberg jo berygtet grundet hans arbejde for nazisterne under 2. verdenskrig. En slags brist i personligheden som Bohr mente, efter Heisenberg havde opsøgt ham i det besatte København. Men Heisenberg selv har jo efterfølgende forsøgt at hvidvaske sin rolle, og hvad der egentlig er op og ned i den sag finder vi måske aldrig helt ud af?
At Heisenberg er en af de helt store indenfor fysikken kan der ikke herske tvivl om, uanset hvilke modbydeligheder han har arbejdet for.

Efternote: En på mange måder interessant bog, der – hvis man tager den for gode varer – giver et billede af et tænksomt og filosofisk menneske, der bestemt ikke abonnerer på nazistiske idealer. Hvor meget sandhed og fiktion er blandet skal dog være usagt.

Kap. 1, Første møde med atomlæren 1919-1920
Heisenberg som ung mand i det sydlige Tyskland. En politisk urolig tid i efterspillet på 1. verdenskrig og med den tyske revolution der bølger frem og tilbage.
Heisenberg diskuterer filosofiske spørgsmål om fysik, hvordan vi forstår atomerne som vi ikke kan se, om verden kun er hvad vi sanser, Platons forestilling om naturen som efterlader den unge Heisenberg med en irritation.
Det er meget avancerede begreber indenfor både filosofi og politik de unge mennesker diskuterer, og mon ikke der er et element af skønmaleri over Heisenbergs erindring her?!

Kap. 2, Beslutningen om at vælge det fysiske studium 1920
Heisenberg ville oprindeligt læse matematik, men er blevet interesseret i relativitetsteorien, hvilket bestemt ikke begejstrer matematikprofessoren. Valget falder altså på fysik, hvor han på førstedagen møder mønstereleven Pauli, der bliver hans gode ven.
Ellers en del snak om fysik og kunst, lidt højtravende, men det kendetegner åbenbart Heisenberg, eller i hvert fald hans erindring om samtaler.

Kap. 3 Begrebet “forstå” i den moderne fysik 1920-1922
Heisenberg diskuterer atomteori med Pauli, og om hvor langt den menneskelige forståelse egentlig går.
Det vigtigste er dog første møde med Niels Bohr, hvor den unge Heisenberg tør modsige Bohr under en forelæsning, men hvor det viser sig Bohr principielt er enig med ham. De diskuterer sammen, bl.a. om forståelsen af atommodeller.

Kap. 4 Belæring om politik og historie, 1922-1924
Heisenberg beskriver først en oplevelse, hvor en unavngiven, men tilsyneladende anerkendt fysiker, deler løbesedler ud mod Einsteins relativitetsteori med baggrund i Einsteins jødiske ophav. Det bryder Heisenberg sig ikke om.
Kommer derefter til København, hvor han bliver en blandt mange på NBI. Han og Bohr tager en flerdages vandretur rundt i Nordsjælland, og diskuterer mange aspekter, fx krigens betydning, om forskellene på dansk, tysk, engelsk kultur og “folkesjæl”.

Kap. 5 Kvantemekanikken og en samtale med Einstein, 1925-1929
Heisenberg diskuterer atomfysik med den kære Albert. De taler elektronbaner og muligheden for at bestemme dem præcist. Allerede nu aner vi tankerne, der fører til ubestemthedsprincippet, men det er bestemt ikke noget Einstein bryder sig om.

Kap. 6 På vej mod det nye land, 1926-1927
Schrödinger formulerer sin materie-bølgeteori, der bruges til at bortforklare Bohrs kvantespring. Dette medfører voldsomme diskussioner mellem de to fysikere. Heisenberg udvikler sin ubestemthedsteori, der giver et klart argument for kvantemekanikken, selv når elektronernes baner tydeligt anskues i et tågekammer.
Det hele afgøres på Solvay-konferencen, hvor Einstein og Bohr har deres berømte battle. Einstein vil ikke lade gud rafle, og fremkommer med det ene komplicerede eksempel efter det andet. Bohr vil ikke diktere hvordan gud skal styre verden, og formår at afvise alle indvendinger mod teorien.

Kap. 7 Første samtaler om forholdet mellem naturvidenskab og religion, 1927
På Solvay-konferencen diskuterer de også religion. Er det to helt afskilte domæner, eller bevæger den nye fysik sig væk fra et rent objektivt perspektiv, hvor observatøren pludselig har en central rolle i forhold til det observerede, og tilmed kan benytte imaginære tal, der måske ikke rigtigt eksisterer. Dirac viser sig at have et rent marxistisk syn på religion.

Kap. 8 Atomfysik og pragmatisk tænkemåde, 1929
Heisenberg tager til USA, hvor han vandrer og fisker med Barton. Amerikanerne er angiveligt mere villige til at inkorporere nye tænkemåder, hvor man i Europa i langt højere grad kæmper for at bevare de etablerede verdensbilleder. Er amerikanerne mindre fordomsfulde eller har de bare ikke forstået den fulde rækkevidde af de nye ideer?!

Kap. 9 Samtaler om forholdet mellem biologi, fysik og kemi (1930-32)
Lidt om komplementære anskuelser. Teen kan godt have en temperatur der måles, samtidig med at hastigheden af de enkelte atomer kan være forskellig. At temperatur er en gennemsnitlig middelværdi af det samlede system, gør ikke målingen ringere. Og den levende celle kan beskrives uden redegørelse for de enkelte atomers position, der vist målt højst sandsynligt ville medføre cellens død.

Kap. 10 Kvantemekanik og Kant’sk filosofi (1930-32)
En filosof, Grete Hermann, diskuterer erkendelse og kausallove i forhold til kvantemekanikken. Ubestemthedsprincippet er svært, men der opnåes en rimelig enighed.

Kap. 11 Diskussioner om sproget (1933)
Bohr kommer til Tyskland og de står på ski. Der bygges vindmålere, spilles poker men de taler om sprogets betydning.

Kap. 12 Revolution og universitetsliv (1933)
Heisenberg og Planck diskuterer om hvorvidt man skal rejse væk fra Tyskland for at undslippe nationalsocialismen, eller om det i det store hele er bedst at blive. De ender begge med det sidste. Forinden har Heisenberg haft stor diskussion med ung nazist, der håber Hitler kan bringe ordnede forhold.

Kap. 13 Diskussioner om atomteknikkens muligheder og om elementarpartiklerne (1935-37)
Heisenberg tager til København, hvor også Rutherford er på besøg hos Bohr. De snakker om den teoretiske mulighed for kernespaltninger.

Kap. 14 Den enkeltes handlen i den politiske katastrofe (1937-41)
Det politiske miljø tilspidses, og samtidig lykkes det Otto Hahn (sandheden er vel i virkeligheden, at det var Lise Meitner, men som kvinde stod hun jo i baggrunden) at spalte uranatomet i praksis. Det åbnede igen op for muligheden for atomkraft til våbenbrug. De anser det dog for teknisk umuligt at anskaffe de store mængder uran.

Kap. 15 Vejen til den nye begyndelse (1941-45)
Heisenberg tror stadig ikke på at det teknisk er muligt at fremstille atombomben indenfor krigens levetid, og på den baggrund tager han den berømte samtale med Bohr. Hans version er, at Bohr bliver så forfærdet over snak om atombomben, at han ikke opfatter det væsentlige i budskabet, nemlig at Heisenberg ikke tror på projektet i praksis, samt det faktum at de ikke kan snakke frit grundet konstant overvågning. Et uhyre spændende indlæg i en afgørende historisk begivenhed – om Heisenbergs udlægning er korrekt, om hele hans afstandstagen til nationalsocialismen er et bedrag, eller om der er tale om et ubevidst skønmaleri hvor man har fortrængt den grimme virkelighed, ja det skal jeg ikke kunne sige.

Kap. 16 Om forskerens ansvar (1945-50)
I fangenskab hører fysikerne om Hiroshima. I 1946 kommer de tilbage til Tyskland og starter på at opbygge et nyt videnskabeligt universitet. Forbindelsen til Bohr genoptages, omend deres erindringer om dele af fortiden er forskellige.

Kap 17 Positivisme, metafysik og religion (1952)
En del snak om positivisme og fysik. Kan man som fysiker spekulere i fænomener som ikke umiddelbart er målbare?! Hvornår bliver videnskab til religion? Blandt fysikerne er der megen skepsis mod de positivistiske filosoffer, der lidt for bekvemt plukker dele af kvanteteorien.

Opgør i politik og videnskab (1956-57)
Heisenberg og Pauli arbejder med vanskelige matematiske spørgsmål indenfor kvantefelt-teori, men Heisenberg er træt og må rekreere ved Liseleje.
Begge fysikere indtager en streng anti-nuklearvåben holdning overfor den nye forbundsrepublik, hvilket ikke umiddelbart falder i god jord hos Adenauer.

Kap. 19 Den homogene feltteori
Neutrinoerne indeholder nogle spændende egenskaber i forhold til symmetri, der på ny måde bidrager til forståelse af kvantefeltteorien. Pauli bliver pludselig meget humørsvingende, hvilket viser sig at have kobling til sygdom – han dør pludseligt.

Kap. 20 Elementarpartikler og platonisk filosofi
Igen en debat omkring størrelser. Kan egenskaber på elementarpartikelniveau genfindes i kosmisk skala? Og kan vi se kvanteeffekter i biologiske processer som fx varians i tilfældige mutationer? Eller forståes disse processer kun i overordnede Newtonske principper? Fremtidige generationer må afklare disse spørgsmål.

Hørt til dagens naturfagseksamen: “Når solcellen producerer mest, så har den et watt-peak”. Det udsagn løftede bestemt humøret hos lærer og mig som censor.

Det tog kun en vikartime i musik at slukke fremtidshåbet hos en 5. klasse i dag. Emnet var egentlig, hvad lydbølger er…

Demonstrerede høje/lave toner med fjeder, bølgelængder, svingningstid osv. Det var en fest. Så kom jeg til at sammenligne med bølger i vand. På en eller anden måde endte vi så ovre i tsunamier, der jo opfører sig lidt anderledes. Dette medførte så spørgsmål om hvad der kan slå os ihjel.

Summa summarum forsøgte jeg at berolige de unge mennesker med, at det normale jo var at være uddød (hvilket gælder for hovedparten af jordens liv geologisk set), så det at være levende var lidt usædvanligt. I øvrigt at der havde været adskillige masseuddøender gennem tiden, at CO2 har spillet en væsentlig rolle i flere af dem, at menneskets civilisation er opstået i en relativ rolig periode klimamæssigt set, at mennesket grundlæggende er en destruktiv art, at vi statistisk set har større chance for at være ved slutningen af vores historie fremfor ved begyndelsen (men spekulativ statistik er voldsomt upålideligt, heldigvis), og at vi med stor sandsynlighed næsten ingen geologiske spor vil have efterladt, hvis man om 100 mio år gravede i jorden.

En pige rakte fingeren op, og spurgte bekymret om det gjorde ondt at uddø, hvorefter jeg tænkte at nu måtte frikvarteret egentlig godt begynde.

Jeg har ikke linjefag i musik, skal det lige siges…

Har lige set 4 stjerneskud, de 3 af dem på baggrund af den lysende mælkevej, en relativ skyfri himmel og lun aften lokkede mig ud i mørket.

Jeg har elever, som ikke har set mælkevejen… eller et stjerneskud.
Jeg kan ikke undgå at blive fascineret af lyset fra stjernerne. En lyspartikel, en foton, udsendt fra stjernen måske helt tilbage da dinosaurerne regerede, som har bevæget sig igennem galaksen, for efter millioner af år at ende sin rejse i min nethinde. Hvad er sandsynligheden for den skulle ende der? Jeg ved godt, at der findes mennesker som ikke fascineres af dette, eller af meget andet i vores fantastiske univers. Jeg forstår dem ikke, og de forstår givetvis ikke mig.
Men mange elever mangler ikke fascination, de mangler mørke. Jeg bor i et ret mennesketomt område om aftenen. Alligevel er alt badet i lys, tomme lagerbygninger og parkeringspladser, alt sammen oplyst fra enorme projektører, så man kaster 7-8 skygger i alle retninger. Døgnet rundt. Jeg ved ikke, hvorfor de ikke slukker lyset? Men mine elever vokser også op i en verden badet i lys. Min barndom på Falster var mørk. Men stjernehimlen var klar. Nu skal jeg også gå et godt stykke, før jeg for alvor kan se det svage lysende mælkehvide bånd på nattehimlen.
Synes faktisk det er synd, at så mange børn vokser op uden udsyn til stjernehimlen. At se på stjerner sætter vores liv i universet i et godt perspektiv. Vi kan naturligvis ikke slukke al lyset i storbyerne, men kunne vi ikke slukke lidt mere af det overflødige lys udenfor byerne? Give lidt mere plads til mørket og mælkevejen.

Peter Ward har skrevet bog om masseudryddelser.

Kap. 1
Vores hovedperson ser på ammonitter. Hans læremester var af den gamle skole, og troede på langsom uddøen, hvilket de fossile fund antydede. Men Alvarez fremsætter i 1980 sin meteor-teori. Var de gamle fund af bl.a. ammonitter systematisk undersøgt i forhold til at kunne konkludere en pludselig uddøen? Peter Ward under søger med friske øjne og sørme så, ammonitternes antal går fra mange til nul på ingen tid. Meteorfolk og vulkanfolk kaster sig ud i bitter strid, hvor meteorfolkene vinder. Pludselig er alle masseuddøender resultat af meteornedslag, men kan det nu passe?

Kap. 2
Der bores i havet, og analyser af isotoper afslører, at der for ca. 60 mio år siden var en lille uddøen af havdyr grundet kraftig temperaturstigning i det dybe hav. Meget mærkeligt, men trods alt en “lille” uddøen i skala sammenlignet med se store. Men nye udgravninger af vores hovedperson i Tunesien, viser pludselig en lignende begivenhed for 110 mio år siden. Asteroider er pludselig ikke den eneste trigger for uddøender, men kraftige varmeperioder udløst af… ja hvad?

Kap. 3
Perm afsluttes med massiv uddøen. Becker kommer med asteroideteori, finder forslag til nedfaldskrater og de bl.a. de såkaldte buckyballs angives til at være beviset. Men efterfølgende undersøgelser kan ikke reproducere resultaterne, pinligt pinligt. Fokus skifter så til alternative teorier, fx kraftig opvarmning grundet store mængder giftige drivhusgasser. Men hvordan slår man effektivt land- og vanddyr samt planter ihjel så hurtigt?

Kap. 4
Så er det Trias, en mystisk afslutning, hvor dinosauerne af en eller anden grund overlever og styrkes ind i juratiden, men hvor alt andet kraftigt reduceres. Igen masser af antydninger, noget passer ikke helt. Jeps, vi har fatttet det, meteorteori kan ikke stå alene, get to the point, Peter!

Kap. 5
Endelig, svesken på disken. Grumme bakterier i dybet der producerer store mængder svovlbrinte, koblet med meget varmt vand der ikke kan opløse meget ilt og tilmed stopper nogle af de store havstrømspumper. En grum cocktail der afsluttede Perm med fuld kraft og i mindre grad visse andre perioder.

Kap. 6
Men hvad udløser disse forhold? Svaret er CO2. Voldsomme ændringer i mængden af drivhusgasser sætter en kædereaktion i gang, der svækker ozonlaget øverst og kvæler livet nederst på bunden af havet – og alt imellem.

Kap. 7
Analyser af iskerner afslører en række cykler med kolde og varme perioder, der ret hurtigt skifter. Helt op til ti grader gennemsnitstemperatur på et tiår. Sandsynligvis med de store havstrømme som fuldstændigt afgørende, hvor de enten kan slukkes helt i varmeperioder, hvorefter kulden kommer, eller måske de flytter sig. Fakta tyder på, at de seneste 10.000 år har været unormalt stabile.

Kap. 8
Mere om CO2. Mennesket har i årtusinder påvirket atmosfæren, helt fra da bondestenalderfolket startede afbrænding af store skovområder. Havet kan optage og neutralisere en vis mængde, hvis de calciumholdige dyr har tid nok. Men hastigheden det moderne samfund pumper CO2 ud overstiger tidligere tiders sikre talværdier med 100 gange. Vi nærmer os de ppm-værdier, som forårsagede den varmedød der sås for 60 mio år siden.

Kap. 9
Effekten af høje CO2- niveauer. Vandstand, sygdomme, sult etc.

Kap. 10
Muntre fremtidsscenarier med konsekvensberegninger af forskellige ppm-niveauer år 2100. De mest optimistiske tror forfatteren ikke på, der er simpelthen for mange mennesker med øget levestandard. Men en medium omkring de 450 ppm er muligt, hvis folk vågner op og ændrer levevis, men klimaforandringerne har slået markant igennem. Men situationen kan også være accelereret til det rene klimakaos. En dyster fremtidsudsigt.

Pinlig indrømmelse: Har først netop nu læst Darwins “Origin of Species”, på trods af den har stået på boghylden i 20 år.
Men hvilken fantastisk bog. Systematisk og interessant gennemgang af Darwins teori med et væld af eksempler fra fisk og insekter til fugle og hvaler, samt forudsigelser til geologiske fund, der senere er blevet bekræftet. Man har jo ofte hørt både argumenter for, men også hvilke argumenter der kan modbevise teorien, og hovedparten viser det sig er Darwin selv der nævner, hvilket jeg faktisk ikke vidste. Det er videnskabelig metode af høj klasse.
Den har 150 år på bagen, så naturligvis er vi blevet klogere på en række ting. Darwin kendte intet til DNA, hvorfor det er interessant at læse hans overvejelser omkring fosterudvikling og rudimentære organer. Han kendte heller ikke til pladetektonik, hvilket har afgørende betydning for spredning. Og endelig tog han regulært fejl ang. pludselige skift fx. ved masseuddøender, som vi i dag ved kan ske meget hurtigt.
Men den grundlæggende teori holder til fulde den dag i dag. En teori der styrkes jo flere gange den overlever angreb, og ingen teorier har været udsat for flere end netop Darwins. Religiøse fundamentalister og antividenskabelige kredse har forsøgt med al magt at miskreditere Darwins teori, og har dermed sjovt nok formået at gøre den til en af de absolut mest solide overhovedet i den videnskabelige verden.
Den er hermed anbefalet til alle, omend man behøver ikke nødvendigvis læse alle kapitler lige grundigt.